Historien om jeans

Cowboybukser, som vi kender dem, stammer fra 1870'erne, hvor skrædderen Jacob Youphes (senere Davis, 1831-1910) i samarbejde med den tysk/amerikanske købmand Levi Strauss (1829-1902) begyndte de at fremstille som arbejdstøj til guldminearbejderne i Californien, forstærket med kobbernitter og dobbeltsyninger på lommerne, dette fik de patent på i 1873. Dette år anses også som året, hvor denim blue Jeans blev opfundet. I 1886 kom der varemærket med to heste påsat, og i 1936 kom den berømte røde mærkat på baglommen, som gør Levi's genkendelige på lang afstand.

Grundmodellen, Levi's 501, er i produktion og aktuel i modebilledet endnu. Indtil 2. Verdenskrig blev bukserne udelukkende brugt som arbejdstøj. Under krigen var de en del af den amerikanske hærs og flådes udrustning, ligesom kvinder i rustningsindustrien bar dem.

Jeans i hverdagen: I 1950'erne blev cowboybukserne et mere almindeligt syn som fritidsbeklædning blandt unge af begge køn. I de følgende årtier afspejlede cowboybukserne, domineret af mærkerne Levi's, Lee og Wrangler, den særlige ungdomskultur og dens oprør mod forældrenes normer; de blev symbol på modsætningerne gammel/ung, konformist/ikke-konformist og en slags uniform for studenteraktivister og hippier i 1960'erne. Fra 1970'erne vandt cowboybukserne gradvis indpas som fritidstøj hos alle uanset alder og køn, social status eller politisk overbevisning.

Produktudvidelser: Modellerne og mærkerne blev mange og mere modeprægede, fx med svaj forneden, cigaretben, kassebuksefacon, gulerodsfacon samt forskellige lommer og stikninger. Cowboymoden bredte sig tillige til andre beklædningsdele: jakker, nederdele, shorts, skjorter og hatte; den var udtryk for en afslappet, uformel holdning. 1980'erne tilførte bl.a. det slidte eller forvaskede udseende (stone washed denim), og 1990'erne mange farver af stoffet.