top of page
Søg

Skørter i lab'en

  • COMBI BY CLT
  • 29. nov. 2015
  • 2 min læsning

Vi har i denne uge fået udleveret noget stof, som vi skulle foretage tests på. Vores leverandør har fortalt os, at stoffet er 100% polyester. Da vi gerne vil vide os sikre på, om vores samarbejdspartner har givet os de korrekte oplysninger, har vi valgt at undersøge tekstilmaterialet ved hjælp af brændprøve, kemisk analyse samt mikroskopi. Mikroskopi: Vi måtte derfor en tur i vores yndlings-lab, hvor vi først og fremmest benyttede en mikroskopianalyse i håb om at finde frem til en fiberidentifikation. Vi kunne fastslå at fibrene var cirkulære, men da vi ved, at polyamid og polyester er svære at differentiere, ville vi gå dybere og få hjælp via en kemisk analyse. Kemisk analyse: Vi valgte at lægge stoffet i acetone, hvor vi kunne udelukke, at stoffet var acetat eller triacetat, da det ikke blev opløst. Dermed kunne vi konkludere, at stoffet i hvert fald var et syntetisk fiber.

Brandtest: For at finde frem til den korrekte syntetiske fiberidentifikation, foretog vi efterfølgende en brandtest, hvor vi iagttog fiberens lugt, udseende og opførsel. Vi var med det samme overbevist om, at det var polyester, da stoffet ikke blev til aske, men afgav sort røg, smeltede og lugtede kemisk og plastik-agtigt. Da ilden tog fat, ændrede stoffet form til sort, hårdt plast, der ikke kunne knækkes over. Dermed var vores overbevisning og leverandørens oplysninger altså korrekste – nemlig 100% polyester. Eftersom vi allerede havde fået fastlagt, at fiberen var af polyester, var en vådstyrketest ikke nødvendig.

Pillingtendens: Efter at vi havde foretaget ovenstående analyser, så vi nærmere på pillingtendensen på vores metervare. Teststandarden er et martindale-apparat, DS/EN ISO 12945-2:2000 ift. en vævet metervare. Vi foretog en visuel bedømmelse i henhold til ovenstående teststandard, hvor resultatet ikke var mærkbart. Polyester-metervaren har derfor en god pillingtendens, da der ikke forekom loddenhed, som også ses i nedenstående skema:

Snapshots fra vores labtur, hvor skørter var i fokus:

Carelabel: Vi har desuden udformet en vaskeanvisning til nederdelsmaterialet på webshoppen, som er af 100% polyester og ser ud som følgende:

Da stoffet er mørkt, bør det ikke udsættes for end højere vasketemperatur end 40 grader. Det må ikke få blegemidler, da de kan resultere i pletter på tøjet. Derudover bør det ikke tørretumbles, fordi fibret kan risikerer at bibeholde de folder, som det får under tørretumblingen, hvis det får en for høj temperatur. Strygning bør holdes på en max temperatur på 150 grader, så det ikke smelter eller ændrer form. Dog må det gerne få professionel rensebehandling.


 
 
 

コメント


Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page