Overtøjsnørderi

Overtøj i form af skijakker har et høt f

unktionalitets niveau, fordi det er en nødvendighed med gode tekniske færdigheder. I skijakker er der mange parametre, der skal spille sammen og opnå et tilfredsstillende niveau hos forbrugeren. En jakke skal ikke kun have et tiltalende design, men have mange små tekniske detaljer som fx. snefang og skipaslomme samt god isoleringsevne, åndbarhed, vindtæthed og vandtæthed - alt dette bør integreres i en brugbar skijakke. Producering af overtøj sker via flere differentierede metoder med flere forskellig hensynstagen alt efter behov og forbruger.

Coating: Er en betegnelse for en metode, hvor man påfører tekstiler specielle egenskaber for at modstå vind og vand. Det udføres ved, at man i flydende form påfører en polymerpasta direkte på tekstilerne, hvor man ofte kan mærke filmen på den ene side. Belægningen kan være både stiv, plastisk, hård, blød, fedtet mv. Ulempen ved coating er, at det kan være svært at opnå ensartet jævnhed.

Laminering: Er et begreb for, at to tekstilvarebaner bliver ”forenelige”. De bliver ofte samlet via et klæbemiddel. Ofte er det en tekstilvare og film/olie, der bliver samlet via varme. Effekten ved laminering minder meget om coatning. Førhen var laminering meget stivere end coating, hvilket gav holdbarhedsproblemer. I dag er denne teknik forbedret, og lamineringsfilm er nu meget tyndere og blødere. Gore-Tex og Symptatex gør bl.a. brug af tynde membraner.

Vandtæthed og åndbarhed Tekstiler sælges ofte med oplysninger omkring vandtæthed i mm vandsøjletryk og åndbarhed i gram eller ml vand pr. 24 timer. Mange vil gerne have en 100% vandtætjakke, men hvis jakken skal være så vandtæt, så tager det ofte på åndbarheden. Det er derfor essentielt at finde et tilfredsstillende niveau i et sammenspil af begge parametre. For at vurdere tekstilernes evne til at være vandtætte/vandafvisende og åndbare, bruges metoder som: vandtæthed, regnskyende evne/spraytest samt vanddampgennemtrængelighed (åndbarhed).

Vandtæthed: Kan bestemmes efter standarden: ISO 811, hvor der bestemmes højden af en væskesøjle, som er nødvendig for at presse de første tre vandråber gennem stoffet. De internationale krav til godkendelse af vandtæthed er ifølge tyske standard DIN 61 539, min 1300 mm på metervarer og sømme. Til regntøj med lettere brugbarhed, vil en væskesøjle på 900 mm være nok, hvis overfladens regnskyende evne er god.

Regnskyende evne: Bestemmes efter ISO 4920-standarden, hvor prøvningen bør foretages før og efter vask. Testen bliver bedømt på en 1-5 skala, hvor 5 betyder helt vandskyende. En god regnskyende evne er større end 2, hvis ikke vandet skal trænge gennem belægningen ved længerevarende tryk i meget våd tilstand. Når den udvendige overflade suger vand og er mættet, kan der ikke forgå nogen fugtighedstransport, fordi den kraft, der skal skabe klimaforskel i varens belægning er for lille. Nogle belægninger kan miste helt op til 50% af vandtætheden, mens andre belægninger ”heler” efter tørretumbling.

Åndbarhed: Kan bestemmes efter forskellige internationale standarder. Personer der er fysisk aktive og sætter gang i svedproduktionen, vil ofte opleve fugtighed på tekstilets inderside pga. dampdiffusion. En dampdiffusion opstår kun, hvis der er forskel på damptrykket og de to varesider. Jo mindre forskel, jo mindre damp diffunderer. I regnvejr vil damptrykket fx være stort på regnjakkens yderside, da det er en meget lille del af kropsfugten, der trænger gennem stoffet.

Ved fabrikation af beklædninger med coating, lamineringer eller membraner er det vigtigt med åndbarhed i form af ventilationsmuligheder ved fx ærmegab og halsåbning. Samtidig er det en god ide at åbne sømme bliver lukket med tape.

Svedtransporterende beklædning: Er beklædning der transporterer, absorberer og isolerer på én og samme tid. Eksempelvis vil skiundertøj have polyester på indersiden, som transporterer sveden væk fra huden. Ydersiden er et lag bomuld der absorberer sveden, isolerer og varmer kroppen. Undertøj der er opbygget af vandafvisende polypropylen, optager ikke fugt, men sender fugten væk fra kroppen. Det holder huden tør, fordi det sender fugten ud i det næste lag tøj, man har på.

Varmeisolerende beklædning Thermo: Udnytter luften som det bedste isoleringsmateriale, og er godt til almindeligt koldt vejr. Den specielle sammensætning giver det en høj isoleringsevne samtidig med, at huden kan ånde.

Fiberpels: Udnytter også luftens gode isoleringsmateriale. Fiberpelsens lodne inderside er opbygget således, at man udnytter luftdepoterne i tøjet og får dermed isolerings og varmeevne.

Temperaturregulerende materialer Thinsulate: Har indbygget fibre eller materialer, der gør det muligt at opnå en ensartet temperatur for personer, der er udsat for svingende varme/kulde.

Outlast: Er et mikrotermisk materiale, der kan ligge som lag i beklædningsstoffer eller integreret direkte i de syntetiske fibre eller skummateriale. Denne teknologi består af en millionvis mikrokapsler, der absorberer, opsamler, fordeler og frigiver store mængder varme. Det gør det i bund og grund muligt at opretholde en termisk ligevægt, og egner sig derfor godt til kraftige vejrforhold og høj udendørsaktivitet.