Vævning og bindinger

Vævning er en metode til stoffremstilling af tekstile fibre, der består af ægkant, kæde- og skudretning. Ægkant er en tekstilkant, der ikke trevler og ses i begge sider af vævede stoffer, hvor skudtrådene vender og dermed låser kædetrådene. De er oftest fastere og tættere end resten af stoffet. Skud er de vandrette tråde, mens kæder er de lodrette. Når skud og kæde flettes sammen, dannes der et mønster. Dette mønster kaldes en binding og fortæller noget om, hvordan varen er vævet.

Der findes 3 grundbindinger, når man snakker vævning (disse kan dog også blandes):

- Lærredsbinding er den ældste og mest simple binding. Den kendetegnes ved, at bindingerne er ens på ret- og vrangside. Bindingerne er slidstærke og ensartet, og ofte stive i stoffet. Der væves over mindst to skud, hvor det er hver anden tråd, der løftes eller sænkes. De mest kendte bindinger er lærred 1/1 og lærred 2/2. De vigtigste er bindinger er lagenlærred og skjortepoplin. Stoffer med samme antal tråde og kvalitet i kæde og skud, er kvadratiske og kan ikke blive skæve ved vask.

- Køperbinding (eller twill) kendetegnes ved, at de har en køperdiagonal. Bindepunkterne forskydes til siden, som enten går fra nederst højre til øverst venstre, S binding eller fra øverst venstre til nederst højre, en Z binding. Hvis bindigerne er ens på begge side, er den ligesidet. En køperbinding er smidig og behagelig, men har tendens til at blive skæv i vask. De mest almindelige bindinger er: denim, drejl, serge og gabardine. Primært bruges der 3/1 køber eller 2/1 køber alt efter om kæden går over 3 eller 2 skud.

- Satinbinding kendes bedst ved, at der er stor forskel på ret- og vrangside, fordi der ikke er kontakt mellem hjørnerne af bindepunkterne. Derfor er det den binding med størst spredning, men også den mest fleksible vævning, der samtidig er enormt tætvævet, fordi skud og kæde overlappes. Hvis der er flest kædetrådene på retsiden, kaldes stoffet kædesatin. Hvis der er flest skudtråde, kaldes det skudsatin. Det er blank og blødt, men ikke særlig slidstærkt. Satinbindinger ses ofte ved sengetøj eller i kjoler. Der findes 4, 8 og 12 bindige satin, hvor 4 er den mest anvendte med en kæde, der går over 4 skud og under på den 5. Det vil altså i sådanne tilfælde hedde en 5x5 farverapport.

Alle bindinger består af en farverapport, som er selve grundmønstret i bindingen inden de gentages. Én færdig binding består altså af mange grundmønstre, fordi de går igen og igen.

Skjorter laves for det meste i lærredsbindinger, hvor følgende 7 er de mest anvendte: Denim: Er navngivet efter den franske by Nim, hvor køperbindinger kom fra. Denim er en klassisk vævning, der blev brugt til arbejdstøj i USA til guldgravere og cowboys. Det er kendt som et slidstærkt stof, hvorfor der er flere kædetråde end skudtråde pr. cm. Denim består af bomuld og bomuldsblandinger, ofte med polyester eller elastan.

Poplin: Er lærredsvævede stoffer med tværribber, hvor der er flere kædetråde og færre skudtråde pr. cm. Poplin består ofte af bomuld/polyester, viskose/bomuld eller polyester, men findes også som blandinger.

Oxford: Er en lærredsbinding i en kraftig bomuldskvalitet, der enten er ensfarvet, stribet eller ternet. Oxford består af bomuld eller blandinger med fx polyester.

Cambric: Er tæt lærredsvævet stof, der er finttrådet og presset under kalandrering, som giver en tæt og glansfuld overflade. Cambric består, ligesom denim, af bomuld og bomuldsblandinger med fx polyester.

Gabardine: Er et fint, tyndt og tætvævet stof i 2/1 køper. Det har tætliggende kædetråde med færre skudtråde, og har derfor stejle diagonaler i bindingen. Gabardine består af bomuld, viskose og blandinger med bl.a. modal og polyester.

Zephyr: Er fint og tyndt lærredsvævet stof med blå og hvide garner. Zephyr består af bomuld, viskose og blandinger med polyester.